Historien om Shamir – Arriyad Ilyas

Den 13. maj 2022 kom lille Shamir til verden i et hus i Skåne. Hans mor, SE LCCH Arriyad Soya aka Soya, fødte ham og hans 7 søskende, vist nok, ganske ubesværet. Shamir skulle i virkeligheden have været tricolore ligesom faren, vores Caxus, for vi havde lagt en billet ind på sådan én. Ugentligt fulgte vi hvalpenes udvikling via videoopkald med Soya’s matte (madmor på svensk). Arriyad Izman, som tricolore hannen hed, var rigtig fin. Han var som snydt ud af næsen på Caxus, og det begyndte faktisk at bekymre os lidt. For der kan kun være én Caxus! Så hvad skulle vi gøre? Vi kunne jo ikke tage tricolore tæven. Det ville være synd for hende – og for Caxus (selvom han til enhver tid vil hævde det modsatte). Og grizzler er en helt anden type end tricolore, så vi var slet ikke dér. Men under en videoseance blev vi opmærksom på en af grizzle hannerne, der skilte sig ud fra de øvrige hvalpe. Han var ualmindelig fræk og aktiv, og som den eneste af grizzlerne havde han Caxus’ tanfarve. Kunne han mon blive en mulighed? Vi spurgte Ingrid (opdrætteren) om der var reservationer på ham, eller om det var ubelejligt, at skifte valg af hanhund. Det var helt okay, vi måtte gerne bytte. Den 9. juli blev lille Shamir afleveret hos os af matte og husse.

En autistisk opvækst 

Shamir er meget anderledes end Caxus. Vi plejer at joke med, at det eneste han har arvet fra sin far, er en puls. Caxus elsker Shamir, og han har gjort det fra den første dag. Vi skulle lige vænne os til ham. Han fattede hat af, hvad vi sagde til ham. Det var som om, intet trængte ind mellem ørene på ham. Vi har haft 9 grand danois, plus Caxus, plus hunde i barn- og ungdom, men ingen har været som Shamir. Shamir var simpelthen ikke kontaktbar, før han blev 3 år. Det har intet med manglende begavelse at gøre, for han er kvik nok (lærte fx sit i første forsøg), og han forstår alt, hvad man siger til ham. Det var den testosteronmættede sirup, der lå som et tykt lag rundt om hjernen, sammen med entusiasme og et højt energiniveau, der forstyrrede hans koncentration. Det betød, at han som hvalp og unghund ganske enkelt ikke hørte de kommandoer, han fik. Nu har han heldigvis fået rystet det meste af siruppen ud af ørene, og udviklet sig til at være den sødeste, sjoveste og nemmeste og saluki – ever.

Hurtighed 

Shamir er hurtig, og han elsker, som den saluki han er, at løbe. Han er meget mere løbeglad end hans far nogensinde har været. Der er givetvis gået en dygtig Lure Coursing hund tabt i Shamir, hvis han da ellers kunne holde sig på benene. Han får ofte så meget fart på, at han smutter i svingene. Fodbold er Shamirs store interesse, i skrivende stund har han punkteret 9 bolde. Han kan både heade, sparke, gribe og drible, og han er faktisk så god til det, at det er umuligt at sparke bolden forbi ham. Og som den halvsvensker han er, er hans store idol naturligvis Zlatan Ibrahimovic. Hans hurtighed kommer også til udtryk, når vi kaster find-godbidder, dem napper han gerne i luften, så snart den har sluppet hånden. Der er ingen tvivl om, at uanset hvilke aktivitet, vi havde tilbudt ham, så var Shamir gået all in.

Morsom 

Og så er Shamir sjov. Han gør morsomme ting. Da han var hvalp, var ét stykke legetøj ikke nok. Han kunne stå med to stykker i munden, imens han driblede legede rundt med et tredje. En vinter byggede vi en snemand, mens Shamir kikkede på, og dagen efter fik han nærmest et hjerteanfald, da han genså den. I dag er han mest sjov, fordi han er så glad. Han er ubetinget den gladeste hund vi har haft. Og han elsker gæster. Han kan slet ikke være i sig selv af bare spænding, når vi får besøgende. Du kan læse meget mere om Shamir i Caxus’ klummer.