September 2025

Jeg håber, I alle har nydt sommeren, selvom vejret ind imellem har været regnfuldt. Hér på gaarden blev det også til en del sol – og blæst. Det sidste kunne jeg godt have undværet. For selvom blæst giver mulighed for, at få en god fært langvejs fra, så fløj vores madrasser rundt på gårdspladsen. Det irriterede mig en dag så meget, at jeg gik ind på kontoret for, at forberede min næste klumme. Jeg genlæser altid den forrige klumme, det giver lidt lidt inspiration. Når jeg laver mine klummer, så skriver jeg først teksten i et tekstprogram. Når teksten er færdigredigeret, overfører jeg den til et layoutprogram, hvor tekst, billeder og grafik sættes sammen. Når alt er færdigt, udskrives klummen i pdf og sendes til Sanne – Myndenyt’s dygtige layouter. Computeren stod tændt, og jeg fandt hurtigt mappen med min sidste klumme, men jeg kunne ikke finde tekstfilen. Den var væk. Og det samme galdt pdf’en og nogle af billederne. Det var meget mystisk. Jeg tjekkede også backupdisken. Dér var de også væk. Jeg nævnte det for mor, men hun slog det hen som en “fejl 40”.  Okaaay, jeg skulle altså ved en potefejl have sappet flere filer væk på computeren og på backupdisken samtidigt? Det kan jo ikke lade sig gøre…. Dybt indigneret smed jeg mig i stedet på sofaen, og fulgte Touren i fjernsynet. 

Det kan godt være, at Jørgen Leth, i hans film fra 1977, mente, at cykelrytterne havde en forårsdag i helvede, men det der udspandt sig her i mit lille hjem, blev til en sommermåned i helvede. Mens jeg fulgte Vingegård trække Pogačar op af bakkerne, fik jeg pludselig en stram færd af fortvivlelse, der hørmede ud af kontoret, hastigt efterfulgt af mors skingrer stemme. – Hvor er alle mine redigerede billeder af Shamir?, nærmest råbte hun. Nu opstod der vild panik. Meget værre end dengang mor fandt ud af, at hun havde malet de kalkede facader med silikone-modificeret-akrylmaling, og måtte tage alt malingen ned og starte forfra – hvilket forøvrigt stadig er et pågående projekt. Nåå, så var det alligevel ikke min fejl, tænkte jeg, mens jeg iagttog mors løben frem og tilbage mellem kontorets 2 computere. På den ene computer har mor alle sine skarpe billeder, og på den anden ligger alt i hele hendes elektroniske liv fra 1998 og frem til i dag. Og filer var væk hér og dér i alle mapper og undermapper. Nogle mapper var helt tomme, andre ikke. Jeg kunne godt forstå, hun var forvirret og ked af det. 

De følgende dage fulgte jeg Vingegårds forpinte ansig, mens jeg prøvede at regne Team Visma | Lease a Bike’s strategi ud – hvis de da ellers havde en. For den ene dag var Pogačar pakket ind i 5 af hans 8 mand stærke UAE Team Emirates XRG mandskab, der tonsede fremad, med Vingegård på slæb kun støttet af hans Wingman. Næste dag sad Vingegård med samme Wingman i front, og trak hele UAE holdet. Hvad resten af Visma’s mandskab foretog sig, var mig en gåde. Og de to klaphatte til kommentatore italesatte det slet ikke. Nu ved jeg faktisk lidt om cykelløb, for mor er tidligere landsholdsrytter og 2 x danskmester i enkeltstart, og vi får jævnligt kaffebesøg af tidligere topryttere, der underholder om gamle dage. Herrerne er oppe i årene, og kan dårligt gå, men jeg skal love for, at de stadig kan holde kæden stram. De er fra den tid, hvor mænd var rigtige mænd og cyklerne smukke, siger mor. 

Da Touren sluttede, og Vingegård som forventet blev nummer to efter Pogačar, havde mor heldigvis fået overblik over sit computerproblem, og jeg kunne begynde at skrive min klumme. Synderen var et synkroniseringsmodul mellem hendes computere og deres respektive backupdiske. Istedet for at opdatere det, mor arbejdede med på computeren til backupdisken, slettede modulet også filer fra vilkårlige mapper på begge enheder. Mor sagde, at det ikke burde kunne ske uden en advarsel. Det tog jeg som en indirekte undskyldning, og indrømmelse af, at det var hende selv, der var skyld i al balladen. Ligesom facaderne…

Der er, fik mor at vide, da hun ringede rundt for at få hjælp til opgaven, ingen i Danmark der arbejder med at genskabe deleted files. Jo, Rigspolitiet, men de havde næppe taget opgaven. Men oppe i Norge, ligger der et firma, der tager sig enormt godt betalt for at gendanne slettede filer, og hente filer ud af døde computere, både for myndigheder og private. Når de sender filer retur til kunden, står der på USB stikket: “Genskabt af Gud”! 

Istedet for, at kontakte Gud, fandt mor et software på Nettet, der kan gendanne deleted files. Det tog hende flere dage at lave de scanninger, for det skulle gøres på begge computere og på begge backupdiske. Derefter gravede mor 2 gamle backupdiske frem, der ikke kunne starte, men som hun ikke havde smidt ud. Med lidt fiksfakserier lykkedes det hende, at få adgang til indholdet på begge diske. Så nu kalder jeg mor for Jomfru Maria.

Godt efterår/Caxus