September 2024

Så er jeg retur i blækhuset. Jeg må nok sige, at sommervejret har været en blandet fornøjelse. Det har blæst en halv pelikan, og vinden har faktisk ikke været særlig varm og nætterne iskolde for årstiden. Efter tredje forsøg opgav mor at plante salat i urtebedet. Og da både timianen, persillen, purløgen og dilden i deres overlevelseskampe satte en tsunami af frø, nedlagde hun i arrigskab hele bedet. Det har naturligvis også regnet. En hel del faktisk og selvfølgelig også, lige præcis, den dag da skovfolkene kom for at fælde en mur af store piletræer. Girafferne i Zoologisk Have, i København, ville gerne spise både blade og grene, oplyste træmændene. Det ville spare os for penge – og Haven? De betalte kun vognmanden for kørslen, fik mor at vide. Altså lige der, skulle hun have set en advarselslampe blinke i DEFCON 1. For der er altså ingen, der gør noget erhvervsmæssigt gratis. Dette girafhalløj betød, at i stedet for bare at flishugge disse giraf-lækkerbiskner på stedet, så skulle det køres hen i en bunke, hvor en lastbil senere skulle grabbe dem op. Der blev kørt og kørt og kørt. Frem og tilbage i regnevejret. Så eksploderede mor i tusinde stumper og kaldte træmændene til krisemøde. Hun ville ikke finde sig i at få ødelagt sin have, bare fordi de havde en deal med ZOO om at levere pilemad. Mændene fastholdt hårdnakket, at de ikke tjente på det. Men mor mente, modsat. Slagteren leverer jo heller ikke gratis kød til løverne, vel? Nå, men alt endte i fryd og gammen. 52 piletræer plus det løse, blev fældet, og nu er her lys og luft som aldrig før. Og girafferne? De smæsker sig i skrivende stund i vores pil. 2 store vognlæs blev det til.

Jeg skal da lige love for, at det har været en sommer med mange sportsbegivenheder. Først var der Europamesterskabet i fodbold. Det startede midt i juni og varede ca. 1 måned. Og inden EM var slut, startede Wimbledonmesterskaberne. Begge turneringer sluttede d. 14 juli, hvor Spanien blev europamestre og Carlos Alcaraz blev dette års mester i herresingle. Næppe var dette overstået, før vi var i Paris og fulgte de Olympiske Lege. Og nu, hvor Shamir og jeg ligger på sofaen og zapper imellem cykelløbene Post Nord og Tour de France for kvinder, venter vi så på, at de Paralympiske Lege skal starte d. 28. august i Paris. 

Men tilbage til europamesterskabet i fodbold. Jeg er sikker på, at mine klummelæsere efterhånden har fattet, at Shamir er fuldstændig fodboldtosset. Så, da han fandt ud af, at han kunne følge turneringen i fjernsynet, kunne han slet ikke være i sig selv. Han talte ikke om andet i dagene op til, at gruppespillet skulle begynde. Og skulle han identificere sig som Kasper Schmeichel eller som Kasper Dolberg? Målmand eller angrebsspiller, angrebspiller eller målmand? Han ville have en Dannebrog klaphat, og sådan én skulle jeg skaffe ham. Jeg ledte og ledte på nettet, men kunne ikke finde en passende hat til ham. I stedet gik jeg op på første sal og rodede rundt i vores julekasse efter den julehue, som min søster, Carmen, der bor i Tyskland, i sin tid sendte til mig. En rigtig hadegave vil jeg sige, men det var det bedste jeg kunne gøre for Shamir. Og, dér sad han så, den 16. juni, hvor Danmark mødte Slovenien. I sofaen – med øjne så store som tekopper, iført julehue og en skål Pedigree Pal på stuebordet. Shamir havde i forventning om, at Danmark ville vinde turneringen, lavet sin egen udgave af EM-pokalen. Han havde taget mors badebold og en af hendes blomstervaser. Jeg nænnede ikke at fortælle ham, at han havde designet FIFA pokalen og ikke UEFA’s ditto. Danmark spillede som bekendt uafgjort. Ikke alene mod Slovenien, men også mod både England og Serbien. Dette betød, at vi var ude af mesterskaberne. Da dét gik op for Shamir, så flippede han helt ud. Han hylede op, og kunne slet ikke forstå det. Hvordan kunne vi tabe, når vi ikke havde tabt en eneste kamp? Det tog mig pænt lang tid, at forklare ham, at de andre havde klaret sig bedre pointmæssigt. Men jeg tror faktisk ikke, at han helt forstod det. Han accepterede det i hvert fald ikke, for han så ikke en eneste af de resterende kampe. Han lå trodsigt og surmulende i sofaen med ryggen til TV’et.

Det fedeste med alle disse sportsudsendelser er, at mor-fedtmås endelig har fået hånden ned i lommen og købt et TV2 Play abonnement. For ellers kunne hun ikke se Mikkel Hansen og Co. spille OL semifinale i håndbold. Det har jeg ønsket mig rigtig meget i alle mine 10 år…

Hav et rigtig godt efterår.

/Caxus 

* DEFCON; forkortelse for Defense Condition, og er det amerikanske militærs rangordningssystem for forsvarsparathed. Systemet med at rangordne den opfattede trussel mod den nationale sikkerhed blev skabt under den kolde krig, hvor frygten for kommunismen var på højkant. Går fra 5 til 1. 5 er laveste beredskab og 1 det højeste.