Marts 2024

Nøj, hvor har de sidste 3 måneder været røvkedelige – pardon my French. Det har mere eller mindre regnet hele tiden. Og når det ikke regnede, så var det hundekoldt. Så Shamir og jeg har stort set ligget på sofaen i 3 måneder og set TV. Da ingen af os er begunstiget med en tommelfinger, så havde vi lavet den aftale, at jeg holdt tv-remoten og Shamir trykkede på den kanal, vi ville se. Det endte altid med, at vi så synstolkning.  

Tilbage til regnvejret. Det har regnet så meget, at drænsystemerne omkring os er kollapset. Jeg tror, at kun 30 % af vores jord er tør. Det har betydet, at vi ikke måtte løbe løs på engen, da vandet var frosset til is. Mor var bange for, at Shamir skulle løbe ud på isen og komme til skade. Så nu har vi gået i snor rundt på engen i snart 2 måneder. Det er faktisk okay, for i øjeblikket er der usædvanlig høj aktivitet af ræve og fugle, og jeg nyder meget at snuse til frøken ræv’s tis. Jeg kan bruge minutter på at slikke på det, mens jeg forstiller mig, hvor smuk hun må være. Og det kan jeg nu gøre uden, at Shamir kommer fræsende med 70 kilometer i timen og det, med hans sædvanlig håbløse koordinerings evne, ender med, at vi begge ligger i en bunke. Og jeg kan rulle mig, det krasser så dejligt på ryggen. Sidst vi gik tur, var jeg oppe på 5 rulninger i stedet for normalt 1 1/2 – med henvisning til ovenstående manglede evne udi koordination. 

Shamir er kommet i puberteten sådan rigtig for alvor. Han letter nu ben lige så højt som jeg. Og så vil han hele tiden lege læge. Da mor var teenager, var der en dreng, der altid ville lege læge med pigerne. Så havde han et legitimt påskud for at komme helt tæt på de unge damer. Lad mig sige det højt, der er et godt stykke vej til, at Shamir kan kalde sig cand. med. Han pillede så meget, at der løb blod fra min penis. Så begyndte jeg at pille, for det sved jog det blev det ikke bedre af. Tværtimod. Så jeg fik krave på. Og Shamir blev smidt ud af medicinstudiet. I starten er det okay at få krave på, for jeg kan mærke, at irritationen bliver mindre. Men, mor og jeg har ikke altid den samme opfattelse af, hvor lang tid jeg skal gå med krave. Mor tænker ud fra, hvor længe fx en sutur skal sidde. Og det er 10 dage. Men på dag 6, kunne jeg mærke, at det lille sår var helet. Så jeg sad og spekulerede på, hvordan jeg skulle fortælle det til mor. Normalt lægger man ikke mærke til, at jeg har krave på og jeg kan færdes alle steder med den uden problemer. Så jeg startede med at gå ind i mor et par gange. Så ravede jeg et billede af mig selv ned fra væggen i soveværelset, for derefter at vælte et glas med vand og lidt andet nips ned fra stuebordet. Det sidste virkede…

Nogle gange skal jeg ud og tisse om natten. Og lige nu har jeg fået den fikse ide, at det skal jeg hver nat klokken 03:25. Nu forholder det sig jo således, at på dette ukristelige tidspunkt så snorkbobler mor. Meget tungt. Så det er jo formålsløst, at stille sig foran døren ud til gården, for det opdager hun jo aldrig. Jeg kan naturligvis gø, men så vækker jeg Shamir. Og så vil han lege læge. Så jeg træder i stedet op i fodenden af sengen med forpoterne. Og så palpere jeg med den ene pote rundt for at findes mors ben. Når det er fundet, så trykker jeg blidt poten ned. Dette gentager jeg indtil mor vågner. Så går vi begge ud og tisser.  

PS: Nu har jeg fået den dumme krave på igen, og denne gang var jeg selv uden om det, siger mor…

                                                                                                                                                  /Caxus