Marts 2022

Hej, jeg hedder Caxus. I virkeligheden hedder jeg Sharwassim Changez, men det er ALT for langt og ALT for svært at udtale. Så det er altså Caxus. Caxus med C og ikke med K. Og slet ikke Kaktus. Men C-A-X-U-S, tak! 

Lidt om mig

Nå, men jeg er altså jeres nye klummeskribent. Men først må jeg vist fortælle lidt om mig selv. Jeg er 7 år og migreret fra Sverige. Altså, ikke at jeg er på tålt ophold. Næ nej, jeg er en rigtig lille dansk-kennel-klub-borger, og bor i Nordsjælland på et gammelt husmandssted. Sådan hed det i gamle dage, fordi stedet tjente som bolig til husmanden og hans familie. I praksis betød det, at agerjorden var elendig. Jeg synes tværtimod, at jorden er genial, for den er spækket med mosegrise, flere katte og en lækker pigeræv. Og jeg glæder mig hver dag til at komme derud. Jeg har vedlagt et billede af gården fra i sommer og et billede fra 1940’erne. 

Da jeg flyttede ind her, boede der allerede 4 enorme hunde af racen grand danois. Det var godt nok lige i overkanten af, hvad jeg syntes var hyggeligt. Bevares, de var venlige nok, men FIRE stykker, som var næsten 5 gange højere og 10 gange tungere end lille mig, det var for meget af det gode. Men efterhånden som jeg voksede op, tog jeg revanche, for jeg var jo giga meget hurtigere end dem. Så jeg drillede dem og løb alt hvad remmer og tøj kunne holde til. I dag er der kun lille mig tilbage. Jeg har fundet et par billeder fra min barndom, som I kan kikke på.

Åh, de piger og den kærlighed

Min madmor siger, at hun aldrig har haft en hanhund, der er så viril som mig. Jeg må da også indrømme, at duften af en pige betyder rigtig meget for mig. Jeg leder altid efter den der særligt søde duft, når jeg går tur. Og når jeg møder den, så MÅ jeg altså lægge mit visitkort. For tænk, hvis jeg møder hende i virkeligheden, så skal hun jo vide, at jeg synes godt om hende. Det er bare ikke alle, der er lige begejstret for mit visitkort – det var fx degnen i Vejby Kirke ikke. Rikke synes heller ikke, det var sjovt at få en våd sok, selv om hun havde gummistøvler på. Hm, det var jo ikke sket, hvis hun havde købt et par, der var lidt længere i skæftet. Og så var der Stina, der fik delvist fyldt sin mulepose med mine visitkort. Men helt ærligt, hvis man lægger sin mulepose op ad et træ, så er man altså selv uden om det.

Jeg har været forelsket 3 gange. Den første gang var jeg kun omkring 12-14 uger. Det var til Lure Coursing træning ude på Metalskolen. Det mødte jeg en lille lækker whippet-sag på kun 8 uger. Jeg tror, hun hed Nellie. Hende gik jeg, med fuld hornmusik, ubemærket ombord i. Den 2. gang var, da jeg havde ringtræning hjemme. Det er nogle år tilbage. Der deltog den mest guddommelige lækre hvide saluki pige, Malou. Efter træningen gravede jeg en af mine elskede mosegrise op – det har jeg også fundet et billede af – som jeg forærede hende. Og nu er jeg død forelsket igen. I december fik jeg nemlig helt uventet besøg af en fin dame fra mit gamle fædreland. Hun hedder Soya, og hun kom med sin Husse og Matte. Efter vi var gået lidt sammen i snor, fik vi lov til løbe frit. Hun er meget dygtig til at løbe, men hun lod mig alligevel vinde hver gang. Og til sidst fik jeg et kys af hende. Dagen gik alt for hurtigt, og pludselig skulle Soya hjem. Da hun var blevet lukket ind i deres Volvo, sad hun og kikkede på mig ud gennem bagruden. Jeg blev så ked det, at jeg prøvede at komme ind til hende ved at hoppe op på bilens bagsmæk.  Men det hjalp ikke. Bilen kørte ud af vores indkørelse, og jeg kunne se, at hun stadig sad og kikkede efter mig. Orh, manner! Jeg tænker så meget på hende, at jeg har hængt et billede af hende op over min seng. 

Ja, det var så lidt om mig (sagde hunden). Jeg glæder mig til, at skrive om mine oplevelser. 

Hav det godt så længe.  /Caxus