Juni 2025

Hvor har vi dog haft et dejligt forår. I år har vejret været meget bedre end de 2 foregående år, hvor det var koldt og regnfuldt. Så nu ligger vi uden for på vores madrasser. Mor har sat parasollen op, malet havemøbler og renset vores store dejlige gårdsplads for alskens ragelse, der kommer i løbet af en vinter. Og så har vi fået vores forårs-bad!! Det har i Shamirs tid foregået i gæstebadeværelset, men i år skete det i bryggerset, hvor vi spiser vores mad, bliver redt, får børstet tænder og klippet negle. Det kom så meget bag på Shamir, at han stenede fuldstændig. Han stod musestille hele turen igennem. Når jeg tænker på, hvor meget ballade han kan afstedkomme, når han gennemgår sin daglige hygiene, så var det noget af en bedrift. Mor syntes, at det var en lise. 

I skrivende stund er Shamir blevet 3 år – han fejrede sin fødselsdag den 13. maj. Tænk, at der er allerede gået 3 år, siden at jeg fik den udsøgte fornøjelse at parre. Ud af det blå kom Soja-Musen, fra Sverige, og besøgte mig. Hun lagde kraftigt op til mig, og det tog jeg naturligvis som en høflig opfordring. Men, da jeg genså hende et par måneder senere, var det godt nok en anden dame. Ligeså lysten hun havde været første gang, ligeså knibsk var hun anden gang. Hun gad mig slet ikke. Når jeg forsøgte at liste mig ind på hende, så fik jeg en monster skideballe. Det er sgu ikke nemt at være mand og forstå kvinder – de er kun villige, når de vil opnå noget. Og hun havde endda den frækhed at slæbe en af hendes unger med, som hun iøvrigt efterlod her hos mig. Hvilken mor efterlader bare sit barn hos en teknisk set fremmede saluki?  

Ungen, barnet, der blev efterladt, var jo Shamir, og i mangel af bedre tager jeg mig til takke med ham. Så han får en lille tur hver dag efter aftensmaden. Han stiller beredvilligt op. Problemet er blot, at han er blevet ældre, og nu vil han også gerne have en tur – men der sætter jeg grænsen. Det er mest, når der er løbetid, at jeg forgriber mig på ham. Mor har mumlet noget om, at hvis jeg havde været tobenet, så havde den halve politistyrke været efter mig. Det skal nok passe, men nu er jeg altså en saluki, og Shamir synes det er sjovt. Når jeg ikke gider, og hellere vil sove i sofaen, så ligger Shamir på sin madras, og stirrer på mig. Og det gør han, indtil jeg rejser mig, og giver ham en tur. Hvis han ikke vinder stirrekonkurrencen, så stiller han sig foran mig, og udfører en optræden, der ligner en mellemting mellem flamingoens parringsdans og en piaffe, ret imponerende, at han kan det. Mor er så træt af det, at hun nogle gange smider os ud på gårdspladsen, men der er ærtesten, så vi foretrækker helt klart stuen. Vi har fået at vide af mor, at vi faktisk sviner mere end pigehunde. Jamen, så skal hun da bare anskaffer sig en pigehund. Det er helt fint med mig …;-)

Shamir er lidt morsom. Han foretager sig morsomme ting. For eksempel havde mor for nogen tid siden dækket bord til aftensmaden i stuen. Ja, mor spiser altså aftensmad foran fjernsynet. Foruden servicen havde hun anbragt flere  vitaminpiller. Faktisk 5 stykker i alt. Da mor sidder og spiser, opdager hun, at hun må have glemt at lægge vitaminerne frem. Da dette gentager sig dagen efter, går det op for mor, at en eller anden må have spist dem. Og hvem mon det var? Nu bliver vitaminerne ikke lagt frem, før mor sætter sig til bords. En anden gang skulle mor og jeg ud for at handle madvarer. Og da Shamir ikke vil køre bil, bliver han jo hjemme og passer på gården. Mor lukker altid døren til soveværelset på klem, så Shamir ikke hopper rundt i hendes seng, mens han er alene hjemme. Da vi kommer hjem, er der ingen Shamir ved hoveddøren som sædvanlig, og han er heller ikke at finde i stuen. Der går mor i panik, og kalder på ham – ingen respons. Gæt lige hvor Shamir var? Inde i soveværelset selvfølgelig. Han havde fået lempet døren op, så han kunne komme derind, men han evnede ikke turen den modsatte vej. Måske han havde lidt dårlig samvittighed. Og så er Shamir skinsyg. Han vil altid det samme som mig. Jeg havde for snart lang tid siden fået en Milbemax behandling mod hjerte-lungeorm, fordi jeg hostede, når jeg lå på ryggen. Da Shamir indså, at det kun var mig, der skulle have tabletter, gloede han vantro, og begyndte at hoste. Så hver gang mor ser noget, hun også kunne tænke sig, udbryder hun: ”Jeg vil osse ha´ Milbemax.”

God sommer /Caxus 

*Piaffe, trav på stedet (dressur ridning).