December 2024

Så er det sørme igen blevet tid til klumme. Som tiden dog løber hurtigt. Alt for hurtigt. For en gangs skyld ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal skrive om, for her er ikke sket en skid. Nårh ja, jo. Tækkeren kom og lagde ny mønning, ordnede skotrenderne og skiftede vindskederne. Naboen har lagt 40 meter nyt dræn ned, så måske får vi ikke mere oversvømmelse. Mor siger, at hvis det virker, så er det første gang i 20 år, at vi ikke får vand på ejendommen. Så dét krydser Shamir og jeg poter for. Og mor har, som jeg skrev i min sidste klumme, endelig investeret i det TV2 abonnement, som hun ikke har haft siden 2012, fordi hun var for fedtet. Det har mor fejret ved, at tonse 64 afsnit af Badehotellet ud i en køre, så hver gang hun irettesætter Shamir, toner fru Fjelsted frem på min nethinde. 

Shamir er en sulten hund. Her på gården bliver der serveret ferskt hundemad. Dengang jeg boede sammen med 4 grand danois, kørte mor helt ned til Herlufmagle og hentede 300 kg oksekød og komaver. Det gjorde hun 4 gange om året, og det var et værre arbejde. Selv om hun kørte om formiddagen, så var hun først færdig med at pakke alt ned i 4 kgs fryseposer ved seks tiden om aftenen. Når vi fik serveret mad, blev kødet blandet med kogte grønsager og vitamineralpulver. Bum – det var tider! I dag køber mor Gemischtes Fleisch, blandet kød, fra Tyskland. Og jeg skal da lige love for, at det er Gemischtes. Jeg kan hverken smage forskel på Putenhals, Rinderhalsfleisch eller Wildtmix. Men jeg spiser det hele, og det gør Shamir også. Vi får hver 2 x 200 gram Gemischtes om dagen plus det løse. Det løse består af: 2 små stykker ost når mor spiser sin morgenmad. 2 stykker ost og 2 stykker spegepølse når mor spiser sin frokost. Et bideben (dem fra Rema 1000) mens mor laver middagsmad. Benene bliver høfligt efterfulgt af små snitter af gulerod, agurk og kartoffel, og når mor så har spist sin middagsmad, får vi hver 4 små bidder af hendes levninger. Dertil kommer i løbet af dagen en gavmild håndfuld Pedigree Pal som belønning for artig opførsel på gåturen, efter potevask, pelsredning, tandbørsning mv. 

Alligevel er Shamir sulten. Derfor kørte mor og jeg til Maxi Zoo for at købe en stor pose Hills tørfoder. T-Ø-R-F-O-D-E-R. Aldrig har jeg troet, at jeg skulle være vidne til dét. Mor har altid haft en meget dogmatisk holdning til tørfoder, fordi hun mener, at det er roden til alle hundes helbredsmæssige ulykker. Men man bliver jo som bekendt blødere med alderen, så vi kørte hjem med en pose Hills på bagsædet. Shamir blev helt vild glad, da han så den pose. Han snuste og logrende i et væk. Nu opstod spørgsmålet så, hvornår Shamir skulle indtage det tørfoder. For det var jo et supplement til hans Gemischtes måltider og ikke en erstatning – der satte mor dog grænsen. Det kunne ikke være i forbindelse med vores morgen- eller middagsmad, for mor synes ikke, at jeg skulle se Shamir smægte sig i et ekstra måltid, når jeg ikke fik noget. Mor passer jo meget på min vægt (!). Hun besluttede derfor, at det skulle være, når hun lavede middagsmad – altså, efter vi havde fået bideben, gulerødder og alt det der. Vores madskåle står i bryg-gerset, hvor der blev sneget 2-3 bægere Hills ned i Shamirs madskål. Meningen var så, at jeg ikke skulle opdage, at Shamir pendulerede frem og tilbage mellem sin madskål i bryggerset og stuen, hvor jeg lå og så fjernsyn. Men altså helt ærligt. Jeg har 300 millioner duft-receptorer i mine næsebor. Det er 60 gange flere end mors, og området i min hjerne der behandler disse informationer er 40% større. Så mon ikke, at jeg godt vidste, hvad der foregik? Da mor opdagede det, begyndte hun, at give mig Pedigree Pal, hver gang Shamir løb ned for at guffe. Hvad tror I så, der skete, når Shamir returnerede til stuen? Altså, han har jo ligesom den samme næse og hjerne som jeg, ikke? Arh, måske ikke helt det sidste, men han opdagede alligevel, at jeg havde fået et par Pedigrees, og så ville han også have Pedigree. Jeg tænker, at mor fortrød sit arrangement. For nu får han sine bægere serveret i skålen efter gåturen, mens jeg sidder og kikker på – og det er helt okay (jeg får nemlig flest godbidder på gåturen). 

Rigtig god jul og godt nytår.

/Caxus