Caxus seneste klumme
April 2026
Jeg har været indlagt. I 10 dage var jeg indlagt på en klinik for Canine Eating Disorder. Klinikken ligger nordvest for Kregme på en lille villavej, og bliver ledet af Professor Ricardo Azevedo. Det var mor, som insisterede på, at jeg skulle i behandling. For når mor, Shamir og jeg går tur på engen, så får vi ind imellem en Pedigree Pal godbid, men mit tiggeri havde udviklede sig til, at jeg duttede mor i numsen, hver gang vi var gået én meter. Og da jeg ikke længere gad at spise min morgenmad, fordi jeg ville have plads til godbidder, så blev det for meget for mor. Det er nu mest mig, der får en godbid, for Shamir har for travlt med at finde vilde dyr, han kan jagte. Her for nogen tid siden fik han øje på en hare, næsten lige så stor som ham selv. Haren blæste i 3 meters afstand forbi mor med Shamir i hælene, men jeg så den slet ikke, fordi jeg havde travlt med at tigge godbidder. Det var dér, jeg selv indså, at jeg nok burde gå i behandling. Mor derimod havde åndsnærværelse nok til at hive kameraet frem, og fik taget et såkaldt doku-billede. Et doku-billede er gerne et pænt uskarpt billede, der har til formål at dokumentere en usædvanlig hændelse. Shamir havde ikke en chance, men han skal være glad, for han er, måske, den eneste mynde i Danmark, der har prøvet en levende hare.
Så, jeg var altså 10 dage i Kregme, og på klinikken lå jeg på samme stue som Sille og Goliat. Sille var en smældfed labrador pige, der ikke kunne styre sit daglige foderindtag – er der overhovedet nogle labradors, der kan det? – og Goliat var en miniature gravhund, der led af spiseværing, fordi han var bange for at blive så tyk, at hans mor ikke længere vil have ham med rundt i hendes håndtaske. Der var naturligvis også andre hunde på klinikken, og der var særligt én, som gjorde indtryk på mig. Han hed Bosko, og var en dobberman med kuperet øre og hale. Det må man jo ikke længere hér i landet, og Bosko havde lidt dialekt, så jeg gætter på, at han kom fra Spanien. Han var indlagt, fordi han havde spist familiens kat tre gange – tre forskellige forstås. Bosko havde et drama af et hoved, udover de, iøvrigt, flotte ører, så var hans hjørnetænder så store, at de fik en hvalros’ ditto til at minde om mælketænderne på en Chihuahua. Jeg vil ikke sige, at Bosco var en flink fyr. Han var faktisk alt andet. Kender I typen, der kompenserer for sit mindreværd ved at optræde som en fandens karl, der kan det hele på den halve tid? Sådan en fyr var Bosko, da han ankom til klinikken, men professoren fik ham omvendt i en sådan grad, at Bosko delte sin madskål med mig dagen inden han blev udskrevet. Og hvilke midler bruger professoren så? Psykologi ooog ….. godbidder! Det virker jo helt åndsvagt at modtage godbidder, når man har med spiseforstyrrelser at gøre. Men jeg syntes, det var fedt. Sille syntes også, at det var fedt, mens Goliat gik helt i panik. Men på forunderligvis, så blev vi alle afvænnet, og mor kunne altså hente mig på dag 10. Jeg var glad for at komme hjem til gården, mor og Shamir, men jeg savnede Sille, for selvom jeg ikke bryder mig om kraftige piger, så var jeg blevet glad for hende. Jeg begyndte derfor at tigge godbidder igen, når vi gik på engen. Mor sagde, at opholdet hos professoren havde kostet næsten det samme som 14 dage på Maldiverne all inklusive, så hun forslog, at jeg kontaktede afdelingen for AG-M (anonyme godbids-misbrugere) i Hillerød. Efter nogen tids overvejelser, så tog jeg mig sammen, og mor kørte mig derned. Jeg var sindsyg nervøs, vi skulle sidde i en rundkreds og sige vores navn højt, efterfulgt af – jeg er en mæt godbids-misbruger. Jeg sad og tænkte, at når det blev min tur, ville alle sidde og kikke på mig, og hvordan skulle jeg sige mit navn? Sharwassim Changez, Sharwassim Changez aka Caxus eller DKCH KBHV15 KBHJV 15 KLBJCH FCIESHJW15 Sharwassim Changez aka Caxus? Da det blev min tur, sagde jeg bare – Hej, mit navn er Caxus, og jeg er en mæt godbids-misbruger. Jeg lettede lidt op, tog en dyb vejrtrækning, og havde så overskud til at kikke på hunden, der sad ved siden af mig. Og sørme om det ikke var SILLE! Nu går jeg til alle de møder, jeg kan for mor, for hun skal jo køre mig derned – og hjem.
Håber I kunne lide historien. Velbekomme.
Godt forår. Caxus
PS: Haren er sgú flyttet ind!
