Forside > Grand danois> Typer og farver


Lidt historie

Racen grand danois er unik på to punkter: Det er den eneste race, som bærer genet for harlekin-mønsteret, og det er den eneste race, der bærer to forskellige navne, nemlig tysk mastiff (Deutsche Dogge) og stor dansker/grand danois/Great Dane. 

Årsagen til det sidste skal findes tilbage i 1878, hvor tyske opdrættere bestemte sig for at sammelægge en række store racer til én race, fordi de havde tilnærmelsesvis samme udseende. En af disse racer var den store danske hund, der i England gik under navnet Great Dane. Den nye race blev døbt Deutsche Dogge, hvilket englænderne ikke ville anerkende, og derfor fortsatte med at benævne racen for Great Dane, hvilket alle de øvrige engelsktalende lande også gjorde. I Danmark gik racen under navnet stor dansk hund indtil begyndelsen af 1900- tallet1, hvor navnet grand danois gradvist tog over. 

Inden kennelklubberne blev etableret sidst i 1800-tallet, med den engelske som den første, og man begyndte at føre stambog, afholde udstillinger og udarbejde racestandarder (beskrivelse af en races historie, udseende og brugsegenskaber) var hunde brugs- eller selskabshunde hos det bedre borgerskab. Farven på en hund var underordnet blot den udførte sin opgave godt. På det tidspunkt blev grand danois’en brugt som vagthund2.

Grand danois’en er fremkommet ved blande en engelsk jagthund med en stor mynde, og man har sagt, at udseendet skal være i mellem disse to forfædre. Altså den må ikke blive for tung og kluntet, men heller ikke have for meget myndepræg. 

Billede af en harlekin og sort grand danois fra Hunden og hunderacer, Viggo Møller 1887.
Billeder af en harlekin (tv.) og en sort (th). Hunden og hunderacer, Viggo Møller 1887


Typer

Dengang sidst i 1800-tallet, så grand danois’en en del anderledes ud end i dag ( se ovenstående billede). Senere omkring 1930’erne, havde tyske opdrættere forædlet racen, og én opdrætter der særligt gjorde en forskel var Karl Farber, hvis hunde lagde grundstenen til de gule linjer vi har i dag. I dag er racen typemæssigt blevet meget forskellig, alt efter om den opdrættes i USA, England, Skandinavien eller på det europæriske kontinent.

Karl Farbers gule grand danois, Efta von der Saalburg, født 1925.
Karl Farbers amerikanske og tyske champion, Efta von der Saalburg født 1925. Foto: The Danes of SEND MANOR
Tegninger af forskellige typer grand danois.
Engelsk type (øverst tv). Amerikansk type (øverst th). Skandinavisk type (nederst tv). Kontinental type (nederst th)


Farver

Hos grand danois er alle farver ikke tilladt, og derfor er de inddelt i nedenstående 3 selvstændige farvevarianter. At farvevarianterne er selvstændige, betyder at de opdrættes selvstændigt, ligesom de udstilles selvstændigt. Hvis man parrer på kryds og tværs mellem de tre grupper, vil man på sigt risikere individer med uønskede farver. Hvalpe med uønskede farver kan godt få en stamtavle hos kennelklubben (DKK), og bruges i avlen, men de kan ikke opnå præmiering på en udstilling. 

Grand danois opdrættes i 3 selvstændige farvevarianter3: 

1) Gul og tigerstribet

Gul: Lys gyldengul til dyb gyldengul, jævnt nuanceret over hele kroppen. Sort maske ønskes. Små hvide aftegninger på brystet er tilladt.

Tigerstribet: Grundfarve, lys gyldengul til dyb gyldengul med sorte striber, der løber med ribbenenes retning, så jævne og klart definerede som muligt. Sort maske ønskes. Små hvide aftegninger på brystet er tilladt.

En gul og en tigerstribet grand danois.
Gul (tv) og tigerstribet (th) grand danois

2) Harlekin, merle og sort

Harlekin (hvid med sorte pletter i forskellige størrelser): Grundfarve ren hvid, helst uden aftegninger. Rene sorte pletter godt fordelt over hele kroppen, der ser ud til at være revet. Grå eller brunlige pletter eller nuancer af disse farver i sort er uønskede, ligesom blågrå aftegninger i hvid.

Merle (grå med sorte pletter i forskellige størrelser): Grundfarve grå, helst uden aftegninger, med godt fordelte, uregelmæssige, revne, kulsorte pletter over hele kroppen. Hvide aftegninger på bryst og poter er tilladt. Her er inkluderet “Mantel Great Danes”, hvor de grå-sorte pletter dækker kroppen som en frakke, hvor snude, hals, bryst, mave, ben og halespids er hvide.

NB: Harlekin må ikke parres med harlekin (risiko for 25% fosterdød) og merle må ikke parres med merle (risiko for 25% døve eller blinde hvalpe)4

Sort: Kulsort, hvide aftegninger på bryst og poter er tilladt. Her er inkluderet “Mantel Great Danes”, hvor den sorte farve dækker kroppen som en frakke, hvor snude, hals, bryst, mave, ben og halespids er hvide. Her er også inkluderet hunde med grundlæggende hvid farve og store sorte pletter, såkaldte “Plattenhunde”.

Max Grass's Citroen Camphausen, 1926, harlekin grand danois.
Harlekin grand danois Foto: The Danes of SEND MANOR
Blaaholms Good Looking, sort grand danois.
Sort grand danois
Ador Viktoria, mantel grand danois.
Mantel grand danois Foto: The Danes of SEND MANOR

3) Blå

Blå: Ren stålblå, hvide aftegninger på bryst og poter er tilladt

NB: Blå må parres med sort4

  1. Diverse korrespondancer, Grand Danois Klubben i Danmark’s historiske arkiv. Hunden og hunderacer, Viggo Møller 1887
  2. Personligt møde med grevinde Yvonne Maria Lindhard (1924-1999) på Løvenborg Gods
  3. FCI standard nr. 235, Deutsche Dogge (Great Dane) 02.10.2024/EN
  4. Federation Cynologique International, Breeds and Varieties: Crosses, 21/09/2023