Sindet

The Gentle Giant – den blide kæmpe. Sådan benævner amerikanerne racen grand danois. En grand danois er typisk kærlig og hengiven, og den knytter sig meget til sin familie, som den helst vil være sammen med hele tiden. En grand danois er nærmest som velco, og det skal man huske på, når sove- og væreplads skal vælges. Det kan ikke anbefales at lade hunden bo i stuen, hvis du har soveværelse på første sal. Trapper og grand danois er iøvrigt en dårlig cocktail. 

Racen bør have en høj pirringstærskel og være tolerant over for mennesker og dyr. Over for fremmede reagerer grand danois’en typisk reserveret, og foretrækker helst at være den, der tager initiativ til en evt. hilse-ceremoni. 

Grand danois’en hører til de følsomme racer, og bryder sig som sådan ikke om håndhændet behandling, eller hvis mor og far råber højt – hverken af den eller hinanden.

Regnvejr er ikke en farvoritting. Vores grand danois kunne nærmest holde sig i dagevis, når det regnede. Til gengæld elsker de, at slikke solskin på en madras. Vores tæve, Noilly, blev fx kaldt ind, når hun fik det for varmt, og halsede for at komme af med varmen. Da hun fandt ud af det, lukkede hun munden, når hun så os i håbet om ikke at blive lukket ind. Hun holdt munden lukket, indtil hun “eksploderede” af varme – og blev lukket ind.

Racen er ikke en udpræget gøende race, som fx gravhunden, men har den set sig sur på naboen, kan det godt være, at han får en hilsen med på vejen. I det hele taget er grand danois’en en god matrikelbeskytter.

Grand danois’en er legesyg hele livet igennen,  og racen har en tendens til, at gøre filurlige ting og sager (det er derfor vi elsker racen så højt). Vi havde fx en tæve (også Noilly) der, når vi havde gæster, kravlede ind under spisebordet, og hev deres strømper af. Det kunne godt blive pinligt, når det var nogle vi ikke kendte godt:-).

Opdragelse

Forestil dig lille Fido (en miniature gravhund) springe op og sige goddag til olde på 95 år. Det er slet ikke sikkert, at olde opdager det. Men, det gør hun helt sikkert, hvis Baron von Münchhausen på +80 kg prøver det samme! Grand danois’en er en meget stor hund, så derfor er det en rigtig god idé, at den fra hvalp får lært, at være sammen med andre hunde og mennesker, at være alene hjemme, at gå pænt i snor, at komme ved indkald, at lægge sig – og at lade være med at hoppe op af mennesker.

Grand danois’en er lærenem, men en lille smule stædig. Den er normalt en samarbejdsvillig hund, men som med alle hunderacer, må DU være bestemt (udvise lederskab) og konsekvent (et nej, er et nej). Vi anbefaler, at du tager et hvalpemotivationskursus, hvis din grand danois er din første hund.

Det er en udbredt holdning (blandt nogle), at hunde skal være sociale, og kunne lide at være sammen med alle andre hunde. Men hunde er, ligesom mennesker, selektive. Nogle kan de lide, andre ikke. Så tro ikke at din grand danois vil elske alle andre hunde. Eller omvendt. Pas på din store danske hund for selvom den er sød og kærlig, så kan den komme i en presset situation, og fordi den er den største, vil den typisk få skylden.

Motion og stimulering

Motion er godt for bevægeapperatet. Stimulering tilfredsstiller hjernen. Grand danois’en er moderat motions- og stimuleringskrævende.

Når du går tur med din grand danois, så giver du den ikke alene motion, men også stimulering. Det er vigtigt, at du lader din grand danois få tid til at snuse til alt det, der interesserer den, og gerne lige så længe den har lyst. For den læser nemlig dagens avis, Hundetidende. En hund lugter omkring 1 million gange bedre end os, hvilket giver en kolossal mængde information, som hunden bearbejder, når den stikker sin næse ned i et eller andet. Så efter en gåtur vil din grand danois, hvis han kunne tale, fortæller dig, at han både “mødte” genboens labrador, der lige er kommet i løbetid (det var der dyret brugte 2 minutter og 45 sekunder på at slikke på ét græsstrå), boxeren, hadevennen, fra det andet kvarter (det var der dyret afleverede 531 milliliter urin, for at kvæle al fært fra boxeren), og en nye hvalp er flyttet ind i nummer 45. 

Og i morgen udkommer et nyt nummer af Hundetidende, og derfor er de informationer din grand danois får på dens gåtur altid interessante. Hundetidende findes ikke i din have. Jo, men der udkommer ikke et nyt spændende nummer hver dag. Det er de gamle kendte artikler, fra i går og forgårs, med mindre egernet eller naboens kat har taget en tur over græsplænen i løbet af natten.

Hundesport

Selvom grand danois’en ikke er en brugsrace, så kan og gider den næsten alt. Muligvis i et lavere tempo og med mindre intensitet end brugshundene, men det gør det ikke mindre sjovt for hund og ejer. Der er grand danois, der har bestået sporprøver (schweiss) og blevet sporchampions, andre der har dyrket lydighedsrally og blevet champions, og atter andre der med stor fornøjelse har arbejdet med lydighed. Personligt har vi selv kun trænet et par af agility forhindringerne med vores sorte, Curie.

Tricks gider de også. Vi lærte engang Noilly og Curie at slukke og tænde lyset ved at dutte på stikkontakten. Det var mageløst, når vi bad hunden om at gøre det under et middagsselskab. Og det hændte ikke sjældent, at der brændte lys over spisebordet, når vi kom hjem om eftermiddagen. De var blevet sultne…:-) 

Selvom grand danois’ens seneste brugsopgave, inden den blev selskabshund, var at holde vagt for adlen og det bedre borgerskab, har den sit jagtinstinkt i behold. Det er ikke udpræget, men kommer der en kat, ræv, mosegris, fasan, pindsvin eller ligende i vejen, så bliver de forsøgt aflivet. Men den intense jagt på vildt, har vi tilgode, at opleve. Vi prøvede et par gange Lure Coursing (jagt på kunstig harer), med vores Whitney og Monet, men de mistede let fokus på den kunstige hare.