Røgt og pleje af grand danois
Forside > Grand danois> Røgt og pleje
Særlige behov
Din grand danois hvalp
Grand danois hvalpe vokser ekstremt hurtigt. Fra hvalpen er 2 til til 5 måneder tager den cirka 10 kg på om måneden. I denne hurtige vækstfase kan du lejlighedsvis se, fra den ene dag til den næste, at hvalpen er vokset. De næste 3 måneder, 5 til 8 måneder, aftager væksten til omkring 4 kg pr. måned. Herefter falder vægtforøgelsen til 2-3 kg pr. måned, indtil dyret er 18-20 måneder.
Du vil også kunne se fortykkelser typisk nederst på for- og bagben, der hvor de møder hånd- og fodleddet. Det er vækstzoner, og så længe de er der, skal du være påpasselig med hensyn til foder, fodring og motion. Det er særligt ubalance i forholdet mellem kalcium og fosfor, for meget kalcium eller for mange kalorier i foderet, der kan giver vækstforstyrrelser i knoglernes forbeningsproces. Vælg derfor et hvalpefoder specifikt udviklet til grand danois, og fordel fodret over 2-3 gange dagligt. For hård motion (leg som fx kaste bold) eller hoppen og og ned på hårdt underlag kan også giver vækstforstyrrelser. Lad gerne hvalpen/unghunden selv styrer sin leg, så længe den har lyst.
Det er vigtigt, at du socialiserer din grand danois hvalp dagligt. Det er ikke et problem, hvis du bor i et villakvarter, hvor der er lyde fra trafik, børn og maskiner, og hvor den støder på mennesker og andre hunde. Men hvis du bor i landzonen, så kan det godt blive en udfordring. Det vil kræve, at du kører hvalpen hen, hvor der er mennesker og spektakel. Erfaringsmæssigt ved vi, at det får man ikke gjort ofte nok, og slet ikke hver dag. Det er også ligegyldigt, såfremt din grand danois’ eneste opgave er, at passe på dit hjem. Men skal du have den med til forskellige arrangementer, vil du opleve en usikker hund, hvis ikke den er grundigt socialiseret. Det er vores erfaring, at en grand danois der ikke er blevet dagligt socialiseret som hvalp og unghund, kræver løbende socialisering igennem voksenlivet.
Din voksne grand danois
Grand danois’en er først helt udvokset, når den er 24 måneder (36 måneder mellem ørene), og den skal holdes slank og have god motion. På grund af hundens høje vægt 60-80 kg, så skal man, i forhold til de lettere racer, passe på med for hård motion (cykelture, agility, race), trapper, hoppen og ned på hårdt underlag fx fra bilen. Leddene i hofter, knæ og albuer er omgivet af en elastisk brusk, der virker som støddæmpere. Jo tungere en hund er, jo større belastning giver intens motion på ledbrusk og -kapsler, og det kan på sigt give slidgigt.
Din senior grand danois
En grand danois modnes langsomt, men den ældres hurtigt. Allerede ved 5-6 års alderen vil du se din grand danois få ældningstegn. Dens underlinje falder lidt ned, og den begynder, at falder lidt sammen i hofter og knæled, og den bliver måske lidt grå om mulen. Legehumøret er dog stadig intakt:-) Det siger sig selv, at man fortsat skal tage hensyn til dyret, hvad angår motion, som den naturligvis stadig skal have.
Motion
Bevægeapperatet har brug for motion, mens hjernen har brug for stimulering. En grand danois er moderat stimuleringskrævende, men skal holdes i god fysiskform, så den hele livet igennem kan bærer sin tunge krop. Hvalpe har særligebehov.
En voksen grand danois bør have omkring 1 times motion dagligt. Det kunne fx være 20 minutter morgen, eftermiddag og aften på hverdage. Det er vigtigt, at du lader din grand danois få tid til at snuse til alt det, der interesserer den, og gerne lige så længe den har lyst. For den læser nemlig dagens avis, Hundetidende. Følsomheden i hundens lugtesans gør den i stand til at identificere en duft så svag, at det svarer til 1 teske sukker opløst i den mængde vand, der er i 2 olympiske svømmebassiner1. Det giver en kolossal mængde informationer, som hunden bearbejder, når den stikker sin næse ned i et eller andet. Duftene giver mening for hunden, og stimulerer dens hjerne. For mange nye dufte på én og samme tid kan give forvirring, apati eller stress. Apati ses typisk på hundeudstillinger hvor hundene slet ikke interesserer sig for de andre hunde, fordi de bliver bombarderet med 1000-vis af duftindtryk fra alle mulige retninger.
Det bedste du kan gøre for din grand danois, er at give den mulighed for at løbe frit. Gerne et par gange om ugen eller 3, så den får brugt bevægeapparatet på en mere effektiv måde i forhold til at gå i line. At cykle med din grand danois i snor er en dum idé, med mindre det er ganske korte ture, da den’s led ellers bliver unødigt belastet.
1) Inside of a Dog, Alexandra Horowitz, ISBN: 978-1-84737-347-2
Foder & fodring
Hvor meget mad
Hvor mange kalorier din grand danois forbrænder dagligt, afhænger naturlivis af, hvor meget den bevæger sig, hvor meget den bliver stimuleret, samt dens vægt og aldersstadie.
En hund der er alene hjemme i 6-8 timer (max 6 timer ifølge Dyrenes Beskyttelse), forbruger færre kalorier end, hvis du er sammen med den hele dagen. Den forbruger også flere kalorier, hvis den bor sammen med en anden hund. Bor hunden i et parcelhus med en have, forbruger den flere kalorier i forhold til at bo i en lejlighed. Alt andet lige. Så det kan være vanskeligt at sige præcist for mange kalorier en grand danois har brug for dagligt, hvilket kan illustreres med følgende eksempel fra Hills og Royal Canin:
Royal Canin, Great Dane Adult
Normal aktivitet
60 kg = 3122 kalorier/dag
70 kg = 3504 kalorier/dag
Høj aktivitet
60 kg = 3771 kalorier/dag
70 kg = 4231 kalorier/dag
Kildeangivelse: Royalcanin.com
Hills, Large Breed, (billede af en grand danois på tørfoder posen):
60 kg = 2407 kalorier/dag
70 kg = 2708 kalorier/dag
Kildeangivelse: Hillspet.dk
Der er stor forskel på de 2 tørfoderproducenters indbyrdes anbefalinger og Royal Canin definerer ikke, hvad de mener med høj aktivitet i forhold til normal aktivitet, så derfor må du prøve dig frem. Det er meget vigtigt, at din grand danois ikke bliver for tyk. Du skal kunne se dens ribben, når den løber. Kan du ikke det, så skal du regulere ned.
Sammenligner vi ovenstående anbefalinger med det vi gav vores Rocket og Whitney; begge 5 år gamle, ca. 45 minutters frit løb og leg på engen, de kunne i løbet af dagen gå ind og ud som de ønskede, og vi var hjemme. De fik ikke tørfoder, men råtkød, kogte grønsager tilsat vitamineraler. Whitney på 62 kg, fik 1768 kalorier/dag Rocket på 77 kg, fik 2079 kalorier/dag.
Grand danois hvalpen
Grand danois hvalpe har særligebehov. De vokser meget hurtigt, og må ikke overfodres af hensyn til deres hofte- og albueled. Det er særligt ubalance i forholdet mellem kalcium og fosfor, for meget kalcium eller for mange kalorier i foderet, der kan giver vækstforstyrrelser i forbeningsprocessen i knoglerne. En hunds størrelse er genetisk bestemt – og en grand danois bliver ikke større af at få mere mad. Så derfor følg konservativt anbefalingerne på posen, og køb kun foder udviklet specielt til grand danois hvalpe.
Hvilket foder er godt
Det er individuelt hvilket tørfoder, der vil passe din grand danois bedst, men du skal altid købe et foder af høj kvalitet, og ikke de billige i supermarkedet. Hvis din grand danois ikke kan lide tørfoder eller har allergi, så kan en løsning være ferskt mad. Vi skiftede, i 2006, fra tørfoder til ferskt mad til vores grand danois. Vi barfede ikke, men sammensatte animalske produkter med grønsager og vitamineraler. Det gav øget spiselyst, blankere pels og finere næser og trædepuder. Vi skiftede egentlig kun, fordi vi syntes, at det måtte være dødssygt, at skulle spise det sammen mad hver dag. Tænk, hvis du fik serveret porretærte morgen, middag og aften. Uagtet om porretærte er din livret, så vil det sikkert hænge dig ud af halsen efter en uge. Hvorfor skulle det være anderledes med vores hunde? En anden fordel ved at give varieret mad er, at hundens mave (fordøjelse) bliver meget mere robust.
Madskål i stativ eller på gulvet
Vi har altid fodret vores grand danois med skålen løftet i et stativ, da dyret ellers kan have svært ved, at nå maden. Nogle studier peger på, at en løftet madskål kan forebygge mavedrejning, og andre studier viser det modsatte. Ingen ved præcist, hvorfor en hund får mavedrejning. Vi vælger derfor, at lade skålen være løftet, netop så meget, at hunden får en behagelig spisestilling. Hvis en hund selv kunne vælge, ville den foretrække at indtage dens mad liggende, fremfor at stå op.
Vi har også altid serveret maden i skåle af rustfrit stål. Der er fremkommet argumenter mod, at skåle af rustfrit stål giver anledning til en bumse-ligende betændelse på hage og mundfyld. Vi tror at disse bumser er immunologisk relateret, da de kun rammer visse individer. Rustfrit stål bruges i stor udstrækning både i foderproduktion, fødevareindustrien, til lægemiddelfremstilling og på hospitaler netop på grund af dets hygiejniske egenskaber.
Mavedrejning
Grand danois er en af de racer, der er disponeret for mavedrejning. Man ved ikke præcist, hvilke faktorer der ligger grund for, at en hunds mave begynder at dreje om sin akse, men både arv og miljø spiller en rolle. I forbindelse med fodring, bør der derfor tages visse hensyn; din grand danois skal ikke tonse rundt lige inden og lige efter fodring, og den bør fodres 2 gange dagligt.
Ingen af vores grand danois har haft mavedrejning, men det kan måske skyldes, at vi har fodret med hjemmelavet mad. Tørfoder kan optage 1,93 gange dens vægt i væske. Hvis vi tager udgangspunkt i Royal Canin’s foderanvisning (se ovenfor), så skal en grand danois på 70 kg med normal aktivitet have 815 gram tørfoder om dagen. Fordelt på 2 måltider bliver det 407 gram per måltid. Tørfoderet suger væske fra mavesækken, hunden bliver tørstig, og drikker vand. De 407 gram bliver nu til 785 gram, der ligger og skulper rundt nede i maven, såfremt at dyret har drukket 378 ml vand før eller efter, den har spist. Meningen er, at tørfoder skal knases, men det har vi stadig tilgode, at opleve. Da vores spiste tørfoder (1998-2006) slugte de det, og hvis de kastede op, kunne der flere timer efter, de havde spist, stadig ligge kvældet tørfoder i opkastet.
Negleklip
Hvorfor er det vigtigt
Neglene på en grand danois vokser ca. 1 mm om ugen, og den slider ikke sine negle nok til, at negleklip kan undgås. Grand danois’en har anatomisk det, man kalder kattepoter. Dette betyder, at de yderste tåknogler peger ned mod terrænet, og hvis neglene får lov til at vokse uhæmmet, vil de tilsidst ramme underlaget og medføre at hunden ikke kan afvikle dens bevægelser korrekt. Det kan, foruden risiko for afrevne negle, give led-, muskel- og seneskader. I Storbritannien er det blandt de 5 mest almindelige lidelser hos hund (The Royal Kennelclub) og en søgning på nettet tyder det på, at det også er tilfældet i Danmark.
Hvor ofte
Det er svært at sige præcist, men vi klippede vores grand danois’ negle hver 3 uge. Det kan være en god idé, at indføre en fast hygiejnedag, hvor din grand danois bliver set efter “i sømmene”. Ved den lejlighed kan du også tjekke neglene.
Tilvænning
Det er vigtigt, at du allerede starter med at træne negleklip, når du får din grand danois hvalp. Hvis du har fået hvalpen fra en ansvarlig opdrætter, så har den allerede fået klippet negle flere gange. De fleste hvalpe acceptere det uden problemer, det er mest de voksne, der kan få et flip med, at nu er det ikke længere sjovt. Og det kan der være god grund til. Nogle grand danois har tyndere hornlag end andre, og det tynde hornlag giver efter for saksen, når der klippes, hvilket sikkert føles ubehageligt. Hos os var det netop dem med tyndt hornlag, der pludselig ikke kunne lide at få klippet negle.
Hvis du har en junior/voksen grand danois, der aldrig har fået klippet sine negle, og du vil give dig i kast med det, så er det en proces, der kræver lidt tålmodighed. Start med at vænne din grand danois til berøring af tærene (poterne er hundens tæer) og særligt neglene. Det kunne fx være, når I sidder sammen i sofaen. Når det er accepteret, kan du indtage din klippeprocedure (se næste afsnit), og præsentere din grand danois for klosaksen, men du skal ikke klipper endnu, kun markere med saksen på neglen. Husk, at rose rigeligt og giv godbidder. Når det er accepteret, kan du begynde at klippe. Hvis det er første gang, din grand danois får klippet negle, så er de sikkert meget lange, og du skal derfor klippe neglen ind over tid (se nedenfor).
Klippeprocedure
Hvis du er højrehåndet, lægger du dig på knæ ved hundens venstre side, så du har hovedet ved dens bagende. Du skal nemlig starte med bagpoterne. Forbenen er typisk der, hunden reagerer, hvis den har fået klippefobi, så dem tager du til sidst. Det er nemmest, hvis I er to, så kan den anden holde hunden, og servere godbidder efter behov, mens du klipper. Du tager dens bagpote, og vender den om. Du skal holde godt fast i trædepuden, hvis negl du klipper, læg knosaksen til der, hvor du vil klippe og klip hurtigt (billede 1). Med hurtigt menes ligesom når du trækker et plaster af. Når du er færdig med bagpoterne, krabber du dig baglæns hen til forbenene, og gentager processen. Hundens højre forben kan være lidt bøvlet komme til, men det lader sig gøre. Der er sikkert andre måder, men vi har fundet denne mest hensigtsmæssig, fordi du tydeligt kan se snitfladen. Hvis du er alene om at klippe din grand danois’ negle, og den ikke står stille, kan du med fordel bruge en væg eller et skab som holdeplads.
Klippeteknik
Hundens poter er faktisk dens tæer. Forskellen meller menneske- og hundenegle er, at hundens vokser hele vejen rundt om den yderste tåknogle (klobenet), modsat vores, der ligger oven på disse knogler. Klobenet er omgivet af blodkar og nerver (se billede 2, venstre tegning), og disse følger med den voksende negl. Hvis neglen er hvid, er det nemt, at se blodkarene, og hvor langt ind du kan klippe, men er den sort, kan du ikke. I stedet skal du kikke efter en lys og porøs midte (se billede 3) og klippe tynde skiver, indtil snittet bliver mørkt. Når du kan se en mørk plet i midten (blodkar), må du ikke klippe mere. Du kan klippe 1 eller 2 gange (se billede 2, højre tegning). Vi klipper først “dyrlæge klip” og derefter “vores klip”.
Hvis du klipper for langt
Hvis du kommer til at klippe for langt så gå endelig ikke i panik. Du risikerer, at din grand danois gør det samme. Det kan bløde temmelig meget, men i dyrehandler og på apoteket, kan købes præparater til at stoppe blodet, og det skal du naturligvis have på lager. Du kan også risikere, du får klippet så langt, at du foruden blodkar også rammer nerven, og det reagerer hunden naturligvis på, men igen skal du helst lade som ingenting. Det kan lyde hårdt, men hvis du begynder at pylretrøste, så er der stor risiko for, at din grand danois fremadrettet vil se negleklip som noget farligt.
Når neglene er blevet for lange
Når du hører negle-klik på gulvet, når din grand danois går, så skulle de været klippet forlængst. Så skal du igang med gradvis afkortning. Blodkar og nerver følger efter neglen som den vokser, så du kan ikke klippe en lang negl kort i ét hug. Det skal gøres i små bidder, for at tvinge blodkar og nerverne retur. Dette kan tage et stykke tid, hvor du hyppigt klipper tynde skiver fx 1 gang om ugen. Hvis vi antager, at en grand danois’ negle vokser 1 mm om ugen, skal du klippe lidt mere end en 1 mm af om ugen.
Klippeudstyr
Du skal købe en saks af bedste kvalitet for, at kunne klippe tyndeskiver. Vi bruger en DoggyMan, den er virkelig god. Neglene skal være rene og frie for snavs, hvis du vil undgå slitage på saksens skær. Bliver den sløv, kan du ikke klippe tynde skiver. Du kan også bruge en Dremel (eller ligende) og slibe neglen ned, men det har vi aldrig prøvet. Fordel kan være, at du ikke kan klippe for langt. Bagdele kan være, at hunden skal tilvænnes fra hvalp, og det tager længere tid at file end at klippe.
Tandbørstning
Tænder danner plaque og derefter tandsten. Det er meget forskelligt hvor meget plague en hund danner. Er du uheldig, at din grand danois danner meget plague, så kan det blive nødvendigt, at din dyrlæge må lægge den i bedøvelse for at rense dens tænder for tandsten. Det kan du undgå, hvis du børster din grand danois’ tænder dagligt eller efter behov. Plaque giver desuden dårlig ånde, og kan være medvirkende til tandkødsbetændelse. Du ved ikke om du har en “plaquehund”, før den har fået sine voksentænder (4-5 måneder). Vi børstede tænder på vores, når vi klippede negle på dem, det var tilstrækkeligt. Men det er altså individuelt. Hvis du vil bruge el-tandbørste, så er det en god idé, at træne det så tidligt som muligt, ellers kan du bruge en konventionel tandbørste eller en bomuldsklud på din finger. Det er ikke nødvendigt, at bruge tandpasta.
Ørerensning
Ørene bør efterses, hvis din grand danois begynder at ryste hovedet i tide og utide. Vi tjekkede vores, når vi klippede negle. Nogle grand danois danner meget ørevoks, andre gør ikke. Ørevoksen kan tages forsigtigt ud med en vatpind eller en bomuldsklud evt. dyppet i glycerin på din finger. Du skal kun fjerne, det du kan se. Hvis din grand danois fortsat virker generet i øret, så konsultér din dyrlæge.
Pelspleje
Pelsen på en grand danois er kort og nem at holde. Pelsen er selvrensende, men du skal naturligvis vaske den, hvis dyret har været på stranden eller taget et mudderbad. Det er vigtigt, at du skaffer dig en hundeshampoo af god kvalitet. Pelsen striles med en gummibørste fx Kong Zoom Groom, der gøres fugtig med en vådklud. Så binder den bedre de løse hår. Hvor tit den skal striles bestemmer du selv, vi børstede vores dagligt, for de fældede monstrøst. PS: De løse hår har en irriterende evne til at bore sig ind i alle tekstiler.
Praktiske tips
Grand danois og dit hjem
Det er ikke antallet af boligkvadratmeter, der er vigtigt for en grand danois, men den daglige sociale stimulation og motion. En grand danois vil helst være sammen med dig 24/7, så dens væreplads om dagen bør være der, hvor du færdes mest. Om natten skal den have en plads i dit soveværelse. Ikke nødvendigvis i din seng – hvilket den naturligvis foretrækker – men på en madras ved siden af. Det kan være et problem, at finde kommercielle hundesenge, der er store og stabile nok til en grand danois. Vi købte derfor skumgummiplader på 10 x 80 x 120 cm (HxBxL), som vi syede betræk til. Madrassen kan ligge på gulvet eller du kan bygge en kasse til den. Sådan en madras holder hele din grand danois’ levetid. Har du ikke plads til sådan en stor madras… tja, så er din seng og sofa et godt alternativ.:-)
En grand danois er, på trods af størrelsen, ikke en klodset hund. Den bevæger sig nemt rundt om stuebordet uden problemer for kaffestel og andet nips, og er generelt en nem hund at have indendørs. En grand danois savler, også når den ikke venter på lækkert mad. Nogle savler meget, andre savler mindre. Du skal forvente at finde savl på møbler, gulve, vægge og i loftet, da dyret jævnligt forsøger, at ryste savlen af sig. Det kan derfor være praktisk at have et viskestykke hængende på dørhåndtagene, så du kan tørre mulen efter behov. Den fælder også, og hårene har en irriterende evne til at bore sig ind i tekstiler og ind i huden. Det er ikke sjældent sket her, at hår i strømpesokker borer sig videre ind i huden og må fjernes med en pincet:-)
Trapper er ikke en grand danois’ ven. Ikke fordi den ikke kan gå på dem, men daglige trappeture op og ned, vil over tid belaste dens skuldre og hofter. Vi har ikke erfaring med trapper, fordi vi ingen har, men det giver jo rigtig god mening i forhold hundens vægt.
Grand danois og din have
En grand danois elsker at slikke solskin, så den vil søge udenfor, så ofte den kan få lov til det. Hvis du har en terrasse, må du anskaffe en god tyk (7-10 cm) madras, den kan ligge på. Man kan altid se, om en grand danois ligger blødt eller hårdt, fordi de udvikler mørke plamager af hård hud på albuer og hofter. Det er helt uskadeligt, men det ser ikke pænt ud. Får din grand danois hård hud, så kan det fjernes ved at smøre det med en creme indeholdende mindst 20 % carbamid.
En voksen grand danois’ efterladenskaber er ganske store, særligt hvis den fodres med tørfoder. Det skyldes de ufordøjelige fibre, der er i tørfoder. Efterladenskaberne er markant mindre, hvis du serverer hjemmelavet hundemad. Efterladenskaberne kan give en praktisk udfordring, når man skal af med det. Toilettet kan ikke anbefales (det er prøvet), og småtbrændbart på genbrugsstationen er ikke populært (det er også prøvet). Vi gravede det enten ned eller lavede en kompostbunke. En super god idé er at indrette et specielt sted i haven, hvor din grand danois lærer, at dér må den besørge/tisse, så undgår du gødsknings skader på planter (hanhund) og på græsplænen (tæve).
Grand danois hvalpe er generelt nemme at gøre renlige. Er det din første hvalp, så skal du vide, at hvalpe altid får tissetrang, når de har sovet, spist, drukket eller leget. Det kan blive til ganske mange gange i løbet af en dag. Så dér skal du komme den i forkøbet og lukke den ud. Husk, at rose den rigeligt, mens den tisser. Det er nemmere med bæerne, de kommer som regel kun et par gange om dagen.
En grand danois har ikke et udpræget jagtinstinkt, men har du mosegrise eller muldvarper, så er der stor risiko for, at de bliver forsøgt gravet op, og fremmede katte skal nok ikke trass pass jeres matrikel. Egernet plejer også at tænde dem af. En grand danois er ingen højdespringer, så Fort Knox er ikke nødvendigt, men et trådhegn til sikring af, at den ikke løber efter katten eller naboens løbsketæve, er en god idé.
Grand danois og din bil
Det kan siges meget kort; køb en Berlingo Van eller en anden med tilsvarende plads, såfremt du ikke allerede har én. En stor grand danois er omkring 1,2 m i hovedhøjde, når han sidder ned, og han skal kunne vende sig rundt. Alle vores grand danois har elsket at køre i bil, men de skal vænnes til det fra hvalp. Du skal forvente både hundehår (grand danois hår har, som nævnt, en irriterende evne til at bore sig ind i tekstiler), beskidte poter og savl. Hvis du skal kører meget rundt med din grand danois så pas på dens led i forhold til at hoppe ned fra bilen. En grand danois er en tung hund, og dens led (særligt albuerne) vil over tid blive unødigt belastet. Så har du en Range Rover eller ligende høj bil, så kan en sammenklappelig slidske, være en god løsning.
