Fawn Great Danes founded on healthy American Top Studs

Læs mere om
grand danois
Temperament
Opdragelse
Plads, motion og pleje
Helbred og alder
Fodring
Type & Farve
Dansk kulturarv
Historie
Berømte grand danois
DOWNLOAD
PDF
Problemhunde
 
 
 

OPDRAGELSE

Forestil dig lille Fido, der er en miniature gravhund, springer op og siger goddag til olde på 95 år. Det er slet ikke sikkert, at olde opdager det. Men, det gør hun helt sikkert, hvis Baron von Münchhausen på +80 kg prøver det samme!

Grand danois'en er en meget stor hund! Derfor er det en rigtig god idé, at den fra hvalp får lært, at være sammen med andre hunde og mennesker, at være alene hjemme, at gå pænt i snor, at komme ved indkald, at gå og lægge sig, at lade være med at hoppe op.

Grand danois'en er normalt en meget lærenem og samarbejdsvillig hund, men som med alle hunderacer, MÅ du være bestemt (udvise lederskab) og konsekvent (et nej, er et nej). Vi anbefaler, at du tager et hvalpemotivationskursus.

Han eller tæve. Hunde er som børn. De prøver hele tiden grænser af. Går den, så går den. Især hanhunde. Det gælder for alle hunderacer, at hanhunde er mere udfordrende end tæver. Derfor har hanhunde brug for, at vide hvem der er deres leder. Det gælder ikke kun omkring puberteten, men hele hundens levetid. En hanhund er generelt mere i bevægelse end tæver. Tæver skal også vide hvem der er chef, men de er typisk nemmere at opdrage, fordi de er mere rolige og føjelige.

Der er en udbredt holdning i samfundet til at hunde skal være sociale og kunne lide at være sammen med alle andre hunde. Vi tror, at hunde (ligesom mennesker) er individuelle og selektive. Nogle kan de lide at omgås andre ikke. Lad derfor være med at tro, at din grand danois skal elske alle andre hunde. Eller omvendt.

2006: Noilly vil ikke have snor på, så hun har hugget den./©