Fawn Great Danes founded on healthy American Top Studs

Læs mere om
grand danois
Temperament
Opdragelse
Plads, motion og pleje
Helbred og alder
Fodring
Type & Farve
Dansk kulturarv
Historie
Berømte grand danois
 

HELBRED OG ALDER

Meget store hunde (>45 kg) lever ikke så længe som hunde af store, mellemstore og små racer. En grand danois bliver sjældent meget ældre end 10 år, mens de øvrige racer kan blive helt op til 14-18 år. Store hunde modnes senere end små hunde. En grand danois er 12 hundeår og en mobs 22 hundeår, når de er 12 måneder gamle. Tilgengæld ældes store hunde hurtigere end små hunde. Når du har haft din grand danois i 4 år, er den blevet 40 hundeår, hvor mopsen kun er 29 år.

Grand danois er ikke en race, der er specielt sygdomsramt. Men ligesom hos mennesker rammes hunde fra tid til anden af sygdom. Nogle sygdomme er mere udbredte i visse racer end i andre. Blandt de sygdomme man typisk ser hos grand danois, er mavedrejning, hjertesygdom, ledsygdom, stofskiftesygdom og kræft.

Om din hund lever et langt og lykkeligt liv, er ikke kun genetisk bestemt. Miljøet – de betingelser vi hundeejere tilbyder vores hunde – har væsentlig indflydelse på hundens sundhed og trivsel.

Lige som mennesker kan hunde få livsstilssygdomme, hvis de spiser forkert, spiser for meget, får for lidt motion, er understimuleret eller lever under stress.

2011: Noilly er her 7 år og 10 md. Det svarer til ca. 70 menneske år./©