Fawn Great Danes founded on healthy American Top Studs

Lęs mere om
Avlsarbejde
Hundens miljų
Hjemmelavet foder
 

OM SUNDHED OG FODER

Der er ingen avls-/sundhedsrestiktioner til grand danois opdrættet under Dansk Kennel Klub. Det er, fordi vi i specialklubben (Grand Danois Klubben i Danmark) har vurderet, at vi ikke har sundhedsmæssige problemer af en sådan karaktér, at det er hensigtsmæssigt at indføre tvungne krav.

Alligevel udfører nogle af specialklubbens opdrættere sundhedstjek på deres hunde. Her hos os har vi udvalgt 4 arvelige lidelser, som vi screener vores hunde for inden evt. parring. Disse lidelser er forstørret hjertemuskulatur, nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen, hoftedysplasi og albueartrose.

Det er vigtigt at anføre, at en screening alene giver et billede af hundens sundhedstilstand. på det pågældende tidspunkt. Hvis hunden testes negativ, dvs er rask, kan den godt senere i livet udvikle fx hypothyriodisme. Men det er ikke sansynligt, at en 3-4 årig testet grand danois, med max. hjerte kapacitet og A hofter, senere i livet får hoftedysplasi eller DCM.

Et sundt og langt hundeliv er ikke alene betinget af den genetiske sammensætning. Hundens opvækst og de omgivelser den befinder sig i, spiller også en væsentlig rolle. Arv og miljø hænger sammen. Derfor tilbyder vi vores hunde et frit hundeliv i rolige omgivelser, samt motion og daglige rutiner (hunde elsker rutiner), og vi fodrer dem med mad baseret på ferske råvarer.

"Vi har ikke blot ansvar for, hvad vi gør, men også for, hvad vi undlader at gøre."

R. Ehateley

2008: God ernæring er en forudsætning for et godt liv./©